Velkommen til

Brønderslev Brandmandsforening's hjemmeside


Bygn.brand-Etageejendom

Udkald nr. 108.

Tirsdag den 21-11-2017, kl. 00:12.
Bygn.brand-Etageejendom, Søndergade.


Meldingen ved afgang lyder på at anmelder kan lugte røg fra lejlighed og at der måske er en person der inde.

Ved ankomst er Indsatsleder og ambulance ankommet og der bliver givet ordre til eftersøgning af person.
Røgdykkerne konstaterer hurtigt en gryde på komfuret som er kogt tør. Der er dog ingen åben ild men lejligheden er delvis røgfyldt.
Hurtigt finder de beboeren som er en ældre person sovende i sengen. Han vækkes og hjælpes ud. Han kan dog selv gå.
Ambulancepersonalet overtager ham og tjekker ham for røgforgiftning i samråd med akutlægen som også er ankommet.
Han kan dog hurtigt vende tilbage til sin lejlighed efter den er blevet udluftet.

Der er ikke sket brandskade på ejendommen.