Velkommen til

Brønderslev Brandmandsforening's hjemmeside

Personale Login

Kun for brandvæsnets personel...!

Hvem Er Online

Vi har 156 gæster og et medlem online



Der er onsdag den 16/11-11 indgået en bred aftale om redningsberedskabet i Danmark for 2012.

Med aftalen forlænges den eksisterende aftale om redningsberedskabet i 2011 til også at gælde i 2012. Aftalen sikrer, at redningsberedskabet fortsat kan løfte vigtige samfundsopgaver.

- Redningsberedskabet skal som alle andre bidrage til at få dansk økonomi tilbage på ret kurs. Derfor medfører aftalen effektiviseringer og tilpasninger for ca. 20 millioner kr. i Beredskabsstyrelsen. Det er mange penge, og det er ikke nemt, men det er nødvendigt. Vi kommer til at trimme administrationen, vi kommer til at reducere i antallet af værnepligtige, og vi kommer i det hele taget til at se på, hvordan vi kan gøre nogle ting smartere og billigere, siger Nick Hækkerup.

I løbet 2012 gennemføres en analyse af det samlede redningsberedskab. Analysen skal blandt andet se på, hvordan redningsberedskabet i Danmark også i fremtiden kan fungere så effektivt som muligt.

- Det afgørende for mig er, at vi kan være trygge ved, at redningsberedskabet også fremover er i stand til at løse de opgaver, der skal løses. Det mener jeg, at redningsberedskabet kan med den aftale, vi har indgået i dag. Og jeg føler mig tryg ved, at Danmark også fremover vil have et effektivt og robust redningsberedskab, siger Nick Hækkerup

Redningsberedskabet løser en lang række opgaver for samfundet. For eksempel i forbindelse med den voldsomme snestorm, der spærrede bornholmerne inde, skybruddet i hovedstadsområdet, der lukkede mange veje og branden i KB hallen. Redningsberedskabet står også klar til at bistå ved humanitære katastrofer i udlandet.

 

Kilde: brs.dk/

Den politiske aftale kan downloades og læses HER.