Velkommen til

Brønderslev Brandmandsforening's hjemmeside

Personale Login

Kun for brandvæsnets personel...!

Hvem Er Online

Vi har 207 gæster og ingen medlemmer online



Så oprandt dagen endelig hvor byggeriet af den nye falckstation på hjørnet af Vestergade og Sdr. Omfartsvej i Brønderslev kunne påbegyndes.

Det er Falcks tidligere regions-vagtcentral, der for ca. 1 år siden blev nedlagt og flyttet til henholdsvis Sdr. Skovvej ved Sygehus Syd og på Falckstationen i Aalborg, som ombygges til ny Falckstation med både brand og ambulance.

Image00006Borgmester Lene Hansen foretog det første spadestik mens Falcks regionsdirektør, Diana Sørensen holdt paraplyen. Lene Hansen glædede sig i sin lille tale over at bygningen igen kom i anvendelse efter flytningen af vagtcentralen i marts 2010.
Diana Sørensen foretog det andet spadestik. Det var dog nogle lille spadestik der blev gravet idet der stadig var ”permafrost” i jorden, som Borgmesteren udtrykte det.
Det tredje spadestik blev foretaget af Stationsleder Rene Hansen, som dog fik hul på ”permafrosten”. Fjerde spadestik blev foretaget af Borgmester Lene Hansen og Stationsleder Rene Hansen i fællesskab.

Image00003Ceremonien blev hurtigt overstået idet der regnede en del på dette tidspunkt og de fremmødte, reddere, brandfolk, folk fra regionsledelsen og andet personale trak derfor hurtigt indenfor til kaffe og lidt godt til ganen.

Image00012Spaden som byggeriet blev indviet med var en gave til den daværende stationsleder i 2000 da man allerede på dette tidspunkt lovede at der snart ville komme en ny station og har siden da hængt på væggen på hans kontor. Efterfølgende er der, nok lidt ironisk, tilføjet mange årstal på spaden men 2011 er vidst det sidste…!

Vi håber alle vi får en moderne brand- og ambulancestation som vi kan være stolte af og at de tunge skyer i dag ikke har nogen symbolsk betydning for fremtiden.
Den eksisterende bygning omdannes til mandskabsfaciliteter og soverum mv. for redderne samt der indrettes et større mødelokale.  Brandmændene får også deres egen lille ”slyngelstue”.
Langs Vestergade, øst for den eksisterende bygning bygges brandgaragen med 7 porte inkl. en vaskehal. I forbindelse med brandgaragen er der et lille kontor samt badefaciliteter og selvfølgelig rummet hvor branddragterne hænger. Syd for velfærdsbygningen, langs Sdr. Omfartsvej, bygges ambulancegaragen med 4 porte.

Den nye station skal efter planen være klar til indflytning midt i maj.

 

 

Se flere billeder HER!